?

Log in

Previous 10 | Next 10

Jan. 30th, 2007

pumpkin

Føs´da & Feng Shui?

Føs´da & Feng Shui?

”I går var det Brians fødselsdag, hurra hurra!” Hvorfor synger man for den pågældende fødselar; straf eller hyldest?
(vil i samme moment takke det spredte kor bestående af C-net, P-nel Onkel JØRN og KuSigne!)

Takker for alle hilsnerne, også den i dag he he (godt jeg ikke er den eneste, men den havde jeg fortjent Hr. Jessen)

Havde en god og afslappet dag der sluttede med kæresten og jeg var ude og spise (på Karsberg i Slg.) Vi delte en snackkurv til forret (og jeg var faktisk næsten mæt!)men havde dog (lidt overmodigt)just forinden bestilt en Højrebsbøf på 500gr. med skiveskårne kartofler dagens garniture og dertil hørende balsamico + bearnaisesovs. BØVS! Vi var enige om at springe desserten over efter sådan et rigtigt Vikingemåltid!, dog skal det med at den knap så gæve viking havde travlt med at navigere Saab-skuden hjem til den ventende sofa! (Måske ikke så underligt at ens ”kamp”vægt er 3cifret?)

Jeg har fået frigivet en smule mere tid til at se lidt ligegyldigt? TV her i min karrieretimeout. Er faldet for et program på 3+ der går under navnet ”Bullshit” med det særprægede magikerpar Penn og Teller. Disse to har som hovedformål at hive diverse emner op, f.eks.: Folk der tror på ufoer, hvordan folk ukritisk tror på at alt hvad der står Greenpeace på er godt, og hvor kan man betale sit bidrag? Svindlere i åndernes verden der udnytter folk i sorg etc.


Denne gang faldt deres valg på Feng Shui, der ynder at fremstille sig som en videnskab og IKKE en religion, smag/stiltype eller kunst!
P & T havde til formålet allieret sig med tre Feng Shui-eksperter, der hver især skulle give deres besyv om hvorvidt der skulle ændres noget i det til lejligheden fremskaffede hus. Det var sjovt at se, at selv om de jo burde gå videnskabeligt til værks, og at det hele byggede på ”århundrede gamle empiriske beregninger”, blev det til vidt forskellige resultater. De modsagde hinanden hele tiden; den ene udtrykte, at det var livsvigtigt for den pågældende familie at beholde deres røde lædermøbler i stuen (hvilket er godt for de energier, der påvirker helbredet!), og den næste sagde, at møblerne symboliserede ILD? Og var ”No good!” Den sidste sagde, at de (møblerne!) ville skabe ”tand, kæbe og brystproblemer!”???
Men heldigvis kunne det hele reddes med lidt flytten rundt på møblerne, et køb af en lille skildpadde-pyntegenstand eller et springvand (til den nette sum af 995dollars!)som Feng Shui -eksperterne belejligt havde ude i bilen….. pyha! Foruden deres konsulentbidrag der lå imellem 3000-7000 dollars! Men så ville det også påvirke både helbred og karriere……..”I dag blev vi snydt af Feng Shui-folk, hurra hurra hurraaaaaa!”

Til sidst kiggede de på salg af kildevand på flaske!
I USA blev der lavet en 4 -årig undersøgelse på over 1000 kildevandsmærker, og 33% af dem overholdt ikke engang FDA`s miljø/hygiejnekrav AVD! Og alligevel bliver der solgt for over 4 millarder kroner kildevand! Så de spurgte folk, hvorfor de hellere ville bruge mange penge på flaskevand, når det var meget billigere med alm. postevand? Folk svarede, at det (kildevand!) smagte meget bedre. Det måtte komme an på en blindtest mellem dyr kildevand og almindeligt postevand …..75% valgte NewYork- postevandet, HMMM!
P & T forsøgte via en vandkyper på en fin restaurant at sælge alm. postevand på flaske, og gæsterne var ellevilde. De kunne fortælle om den fremragende smag af mineraler, og hvor forfriskende vandet virkede og de betalte gladelig 8-10 dollars pr. flaske (postevand!) ……Salgsteknik længe leve! Det er jo selvfølgelig også i USA - herhjemme er det jo anderledes?




Tavse Tipper Thomsen er død.

TIPS-BLADETS højt elskede alternative skribent, Tavse Tipper Thomsen, døde pludseligt søndag over frokost, 86 år ung.

Han skrev i de første år nogle herlige artikler fra "Café Den Kolde Røv", der var navnet på bænken uden for Hansens tipsforhandling på Nørrebro. Her mødtes kvarterets tippere onsdag efter fyraften for at diskutere og drikke.

Han har skrevet en masse artikler om dansk fodbolds to flagskibe Brøndby IF og FC Kjøwenhavnstrup. Og der var ingen tvivl om, at sympatien lå på Vestegnen. Men denne sympati var heller ikke dybere, end at han efter Michael Laudrups exit fra klubben kritiserede den voldsomt. På det seneste bemærkede jeg endda i hans artikler, at han ligefrem anerkendte Don Ø´s arbejde i FC Kjøwenhavnstrup - uden at han kom til at elske den karismatiske formand.
DE SENESTE ÅR kastede Tavse Tipper Thomsen sig mere og mere over politiske emner. Bladets medarbejdere begyndte nemlig også at mene noget, og han synes det var pinligt, at han mente i øst, når en medarbejder andetsteds mente noget i vest.
Ï foråret 2001 kastede han sig over nedtællingen til atomkraftværket Barsebäcks lukning med udgangen af 2003. Det var en sag, der optog ham meget. I næsten tre år talte han hver uge ned i et PS. hvor mange dage, der var til at Barsebäck, der lå 20 km fra hans kolonihavehus, skulle lukke. Han startede ved 994 og nåede til 0 uden at der skete noget. Men han genoptog nedtællingen i oktober 2004, da den svenske regering endelig besluttede sig for en lukning og det var en triumf for ham, da det blev lukket 31. maj 2005.
THOMSEN VAR SOCIALDEMOKRAT, hvilket hans artikler bar tydeligt præg af. Men han var langt fra altid enig med partiet og flirtede både med SF og, i mindre grad, de radikale. Han var spids i sine kommentarer og havde et fremsyn som en politisk kommentator. Da det gik galt for Poul Nyrup i 2002 havde han allerede spottet Helle Thorning-Schmidt som nyt formandsemne selvom Lykketoft fik godt to år på posten.

Han formåede at skrive om politik og sport krydret med hans helt egen humor, ære være hans minde.

Jan. 19th, 2007

pumpkin

Min "Gamle" Ven er klonet!

Fik for cirka 9mdr. siden at vide at det var helt fint, at jeg ville gi´ en hånd med at male lidt i nogle venners sommerhus - især nu når Jenny ikke ”kunne i hendes tilstand! ”SURPRISE! Venneparret var gravide (i dag er det åbenbart ikke kun kvinden, der bliver med barn!) Efter at der var sagt tillykke blev der fjernet tapet, sat nyt væv op, grundet, malet og malet lidt mere….tiden gik, og jeg spekulerede på om de tog fusen på undertegnede for at få lidt ”gør-det-selv-hjælp”. Men i dag er beviset så ankommet; følgende SMS-besked tikkede ind kl. 15:46: ”2960 g,50 cm, mor og søn har det godt! Far er stadig overvældet!” Den var god nok!

Mange gange tillykke med den lille dreng til jer alle! Glæder os til at se ham.

Kærlig hilsen Chanette & Brian

Jan. 8th, 2007

pumpkin

"Gamle Ziggy"

David Robert Jones - mellemlagret med stærk smag!

Efter et voldsomt kokainforbrug i 1970'erne var der ikke mange, som forventede, at Bowie ville leve, til han fyldte 60. Bowie har selv sagt, at hans hukommelse i den tid var som en schweizer-ost,- må derfor håbe at hukommelsen er ligesom en god (schweizer)ost ,at den blive bedre med årene! Tillykke med dagen!

Jan. 3rd, 2007

pumpkin

Nyt År!

Godt Nytår !

Havde den store fornøjelse at fejre årets sidste dag med min kæreste og fem venner !

Konklusionen: det er nu definitivt; vi er IKKE unge mere!

Episode #1: Vi brugte flere penge på mad end på krudt?

Episode #2: Rykker ankomsttidspunkt frem så vi kan nå Dronningens Nytårstale?

Episode #3:Vi står (traditionen tro!) op og venter på at Rådhusklokken slår tolv, og vil som det sig hør og bør lade champagnepropperne springe på slaget! En af selskabets gæster (har lovet Moss ! at han forbliver anonym!) insisterer på, at være den der ”fyrer kanonen af” og tager flasken for næsen af værtsparret, drøner proppen af sted ! (til stor forundring af den resterende del af selskabet) ,da klokken kun var 23.59. Det viser sig, at staklen har en bygningsfejl på det ene øje, og den fremskredne alder har også sløret hans syn ? Undskyldninger havde han nok af he he .. Det skal dog til hans forsvar nævnes, at der var hele to meter og 15 hen til fjernsynet!

Episode #4: Kokken bad venligst selskabet holde inde med bordbomber og lign. (af hensyn til maden!) til efter at der var spist!.


Episode #5: Havde sørget for en cola og panodiler til morgendagens besøg af tømmermænd!



Alt det ovenstående virker måske nogenlunde fornuftigt og rigtigt på dig, velkommen i klubben, gamle!

Men tak til Ala(d)din, S/M Girl, The CybercityKing , S/M Boy, 1001Nats Drag og den senere ankomne Golden Harmonicaman for en god nytårsaften fra Pink Cowboy. Også tak for en hyggelig morgen med 2-Mas og P-Nel.



Som alle andre medier med respekt for sig selv bringer ”The Real BS”:

Dem/det mistede vi i 2006:

1) ”Bimmeren”, ”æret være dine særheder!”

2) Hr. Saddam Hussein. (Advarsel! Plat Galgenhumor: han skulle være rejst til Løkken og have valgt at blive hængende!).

3) Min kreditværdighed.

4) James Brown.

5) Peters pung (ellers en sjov aften!).

6) BIF`s mesterskabs chance, SUK!

7) Sapamurat Nijasov ”Turkmenistans lede diktator er død” (Kilde DR` s TTV!) Godt !,det var den lede???

8) Retten til fritegning? .


Må hellere stoppe her!-skal ud og salte fortovet, man ved aldrig hvornår den første sne falder?

Dec. 29th, 2006

pumpkin

Hvad blev der af Vitek?

Farvel til flæskesteg, and, karrysild, snaps og gaver- Goddag til torsk, rejecocktail, champagne, kransekage og ”Krudt” ”! Med hensyn til det sidste og med sikkerhed for ”øje” (dårligt ordvalg, måske?) Hvad blev der af VITEK? –fremragende firser oplysningsprogram, især her op til Nytåret ! med forsøg (og gode råd!) med bl.a. fyrværkeri …….

”Ikke fler` raketter, det siger min fætter”! (Anti- oprustningsslogan) Har dog lige været ude (sammen med Peter) og opruste til årets sidste dag .

Dec. 24th, 2006

pumpkin

Brians manglende fornemmelser for sne!

"Der er sne ,sne ,sne,sne...hvor man kigger hen...?" YA RIGHT!

Grundet (det førnævnte) julegaveræs, med de gamle gutter blev yderst hyggeligt og trak ”lidt” ud!, udgik den 23decembers posteringer, redaktionen beklager.


Nu er det nu !det vi ALLE har ventet på Juleaften HMM! Om nogle timer…..

Har telefoneret med køkkenchefen (min mor!) og der er styr på det hele: 2 store ænder, en flæskesteg ,adskillige kilo hvide + brune kartofler ,nogle liter tyk brun sovs ,2 slags rødkål , grøn waldorfsalat mm. BØVS!(og mon ikke der er en klæg Ris A la mande til lige at flække maveskindet?) Men vi bliver jo også fem voksne og tre poder…tror dog der lige er nok til alle.


Er siden sidst, blevet SAAB- ejer! (SAAB 900,1989, 2,0)

Charmerende gangsteragtig bil med få skønhedsfejl



Undertegnede og familie ønsker alle en GLÆDELIG JUL !

PS Er blevet lovet sne, når vi nu skal holde jul på farmen, venter stadig?

Dec. 22nd, 2006

pumpkin

Tanker!

Så følgende på TTV ”Julegaverne vil skuffe 75.000” ???? tidligere læste jeg forsiden på en avis ”Årets julegave : Nye bryster!” 75.001 må være det nye tal hvis jeg får en sådanne present serveret !

”to døgn, to timer og to minutter til man har spist alt for meget MUMS!”

Syg humor eller ?

Har undret mig over ,at når man kører forbi psykiatrihospitalet i Dianalund at der er placeret en gigantisk Madam Blå- kaffekande (Ca. 5meter høj!)+ en 1 ½ meter stor porcelæns kop (selvfølgelig med en matchende underkop ,det skal jo virke ægte!?) folk (læs. Patienterne!) er i forvejen lidt usikre oven i hovedet, og så planter man lige lidt spas i haven ”Go` tur hjem Hr. Hansen, Jo… Jo.. du er skam helt rask! Og Nej det er ikke dem der er blevet mindre” Måske det er en måde at holde ”forretningen ” kørende..?


Så er det imorgen at vi (Bjørn,Peter,Jørgen og undertegnede!) traditionen tro drager til JULEGAVEPAKKESTRESS i Slagelse...Kan næsten ikke vente!

Dec. 20th, 2006

pumpkin

Konkurrencemenneske med Konfektblokering!

..Er så privilegeret at være en af de få udvalgte til at deltage i et konfekt -arrangement der skal løbe af staben (traditionen tro!) den 23 december. Jeg ser mig normalt som et rimeligt kreativt begavet menneske og har da også min fantasi tændt på fuld blus ,det meste af tiden .Men det helt store problem er at jeg går helt ”sukkerkold ” (Linie 3 –humor, ved det godt!) når først den farvede marcipan ,smeltede chokolade og nougaten ligger foran mig #”**`!

”Hvad skal jeg lave?????” ” Hvilket Marcipanmesterværk skal mine ydmyge hænder skabe!?”

Og for at gøre ondt være, har det ellers så flinke værtspar ,bevidst valgt at psyke mig yderligt ! Der er præmier AGHHH! Konkurrencemenneske med Konfektblokering!

Har tænkt lidt på følgende!

1) Et nyt ungdomshus i skalaen 1-1! (Autonome med små brosten og repræsentanter fra ”ordensmagten” med ivrige knipler!, julehyggen nærmer sig.!)

2) En præmiepokal (så er jeg da sikret en!)


3) En lille ynkelig essens- dopet Skibby med marcipanrygrad eller helt uden????



Send venligst, yderlige forslag til mit forhåbentlige ”Masterpiece”!

Dec. 19th, 2006

pumpkin

Kan man være fattig i Danmark?

”Kan man være fattig i Danmark?” skrevet med store typer på forsiden af dagens Politikken…midt i min formiddagskaffe AGH! Besk smag! Lorte samvittighed! Og så viser de (avisen!) endda billeder af staklerne ….

Sagen er den at de økonomiske vismænd forleden slog ned på fattigdommen i Danmark. Og de er nået frem, til at ca. 5% af den danske befolkning = 165.000 mennesker lever i noget de kalder fattigdomszonen??? (At man tjener mindre end halvdelen af den såkaldte medianindkomst i befolkningen. Medianindkomsten i DK er pt. 76.670kroner om året efter skat/Eller 6000 kroner om måneden til alle udgifter!) Vi snakker om at i Danmark findes der folk der har omkring 500kr til rådighed (efter Husleje og andre udgifter!) og på spørgsmålet om de ikke bare kan undvære noget (allerede der genialt tænkt!) svare de tøvende at de jo nok kan ”skære ind til benet” og undvære ”luksus ting ”som medicin, husforsikring fagforeningskontingent mm.?? Skønt at være dansk…….Hørte et modargument til hele denne myte? om fattige i Danmark ” sammenlignet med kvinder i Sudan ,findes der ikke fattige i Danmark!” ????-Den stærkt kritiske læser vil jo nok komme med hysteriske udbrud såsom ”Sammenligningsgrundlag osv.!” Men Pyha ! Min kaffe smager allerede bedre!



”Det går virkelig godt!” citat A.F. Rasmussen.

Dec. 18th, 2006

pumpkin

OBS!

Onde tunger siger at BS i THE REAL BS, står for Bullshit???


Skulle være en lille protest mod at der findes et forvokset bedrevidende dampbarn forklædt med et sirligt overskæg ,der forpester Bestsellerlisterne (med en SELVbiografi han ikke selv har skrevet?) og den bedste sendetid! og ikke mindst misbruger mine initialer på det groveste!Men det syntes den ganske befolkning er iorden for han er jo tidligere jægersoldat??? sidst set sovende i et afrikansk træ med en voksen(aldersmæssigt ihvertfald!)mand der går under navnet BUBBER?? For fan......!

Det næste bliver BS,Bubber,Amin Jensen og årets hadegavesanger David Owe i en guldfirer forsøge at kvalificere sig til det kommende OL...Under kyndig Coaching af Ghita Nørby.! Så ka det ikke blive mere folkeligt? det er jo det vi vil ha`?

Previous 10 | Next 10